Vi kan med glæde invitere dig til SUPPE, PERFORMANCE OG BOGRECEPTION
d.4.december
kl. 17-20
Tårnbyparkens Fælleshus
Tårnbypark Alle 26
THE BURB / FORSTADEN udgivelsen er en teatermonolog om Tårnby Park Studios fødsel og er baseret på Andreas Liebmanns erfaringer med kunst, teater og performance i Tårnby. Bogen dykker ned i drømme, hverdagsdramaer, og konkret kunstnerisk forskningsarbejde og i fortællingerne optræder mange af de mennesker, der har været en del af Tårnby Park Studios historie. En vigtig del af bogen er den legendariske SELF MADE CAPITAL-performance aften. Aftenen byder også på performanceforestillingen UNHOLY TEACHINGS OF THE WITCH af Vala Foltyn og SUPPE, tilberedt af Cecilie Ullerup Schmidt, den faste ghost-co-kurator for vores festivaler. Samtidig markerer aftenen også afslutningen på Tårnby Park Studios samarbejde med boligorganisationen Tårnbyhuse – vores sidste arrangement på stedet. Og vi synes det er værd at fejre vore fabelagtige tid i Tårnbyparken.
Så kom og vær med!
UNHOLY TEACHINGS OF THE WITCH
Med udgangspunkt i mistede og forstummede historier, queer-arkiver og spekulative fremtider folder UNHOLY TEACHINGS OF THE WITCH sig ud som en rituel forelæsning og fortælling. Gennem en guided rejse manifesterer Foltyn historiske skikkelser og personlige minder. Hun refererer til Chiara Fumais arv – en italiensk kunstner, medium og heks. Østeuropæisk queer-historie, arkiv og spørgsmål om apokalypse, prækarietet og hukommelse flettes sammen.
Med et stort patchworktæppe som centrum fungerer værket som en portal for spøgelser, hekse og glemte stemmer. Forestillingen strækker sig ud over glaskuplen, trappen og den sorte boks og inviterer publikum ind i en nærværende dialog mellem fortid, nutid og mulige fremtider. Med udgangspunkt i indsamlede historiske og himmelske data fremmaner hun den italienske kunstner Chiara Fumai og fører hende ind i en samtale med sit personlige arkiv, omhyggeligt kviltet af kradsemærker, huller, memoirer og hallucinationer. Patchworktæppet er en åben form og fungerer som heksens medgift; den er for nyligt blevet syet sammen med andre kunstnere – Andreas Haglund, Katarina Zalar og Sandy Ceesay – som en del af deres hekse-camping-residency hos HAUT i København

