Ottavia Cantenacchi og Julia Müllner indleder et nyt samarbejde med afsæt i deres tidligere forskning.
Julias forskning – permeable wings
Hvad nu hvis koreografi var en flue? Jeg danser, som om jeg var mange fluer.
Min forskning drejer sig om min fascination af insekten fluen (hun/hende) og hendes relation til koreografi. Jeg er draget mod mikro‑koreografier, som findes under større strukturer. Jeg dokumenterer fluenes natur: hendes vaner, adfærd, fysiologi og fremstillinger i litteratur, poesi og maleri. Jeg studerer hendes væremåder og bevægelser gennem verden, og omsætter disse observationer til dramaturgier og koreografier for danse. En del af mine forestillinger består af skrevne tekster, et sted mellem fakta og fiktion, som tager form som calligrammer. De gennemgår en redigeringsproces præget af min baggrund i grafisk design.
permeable wings er en dans, der zoomer ind på mikro‑koreografier af forstyrrelser. Den tager ikke udgangspunkt i at se noget som uønsket, men søger derimod at skifte skala og perspektiv.
Fluen Drosophila melanogaster, frugtfluen, er en af hovedpersonerne i værket. Hun, det uønskede, men alligevel den mest undersøgte art i laboratorieforskning, træder i dialog med sin udvidede familie. Hun driller Musca domestica, også kendt som husfluen, som svirrer gennem værket som et komma, afbryder hver sætning med hendes summende tilstedeværelse ,,,,,,,,,,,
Gennemtrængelige vinger er overflader, der tillader luft og væsker at passere igennem, eller at synke ind. De er porøse, indeni og udenpå. I dette værk forestilles gennemtrængelige vinger som kroppe, der folder deres intimitet ud over grænserne for deres membraner. Med udgangspunkt i Stacy Alaimos skrifter, hvis forskning spænder over miljøhumaniora, videnskabsstudier, dyrestudier, litteratur, kultur‑ og kønsteori, udforsker værket idéen om ontologisk intimitet: en gensidig afhængighed i tilværelsen, en relationelitet, der overskrider huden, hvor grænser er porøse og flydende.
Ottavias forskning – The Script (projektbeskrivelse)
The Script begynder ud fra en tendens til dagdrøm og et ønske om at danse. Fra dette drive udfolder sig en lagdelt koreografi — af forbindelser, forventninger, rejser og geografi. Den besætter det skrøbelige, spændte rum lige før noget sker — et øjeblik ladet med potentiale, hvor alt føles muligt.
Forestillingen inviterer publikum ind i en imaginær verden, hvor opmærksomhed, distraktion og nysgerrighed sameksisterer. At lade som om bliver en generativ handling — nogle gange alvorlig, andre gange humoristisk — som tillader øjeblikke af absurditet, sentimentalitet og intimitet at opstå. Med publikum hele vejen rundt om den hvide scene engagerer to dansere sig med «the script» — både som fysisk objekt og som metafor for skæbne, bestemmelse og en usynlig struktur, der rammer vores liv. De vender mange sider, bliver distraheret af deres drømme, indgår i præcise trin og bevægelsesfaser, kysser, mødes i pardans, forlader scenen, inviterer en printer ind i deres dans. De følger manuskriptet — som forestillet — modstår det, tager afstikkere fra det og giver sig nogle gange hen til det. Tilskuerens blik skifter fra store mønstre af skridt henover rummet til små, intime detaljer, såsom hvad der gemmer sig inde i en lomme. Dans bliver en strøm af tanker, flirt med mening, nærme sig repræsentation, og så træde tilbage eller til siden for at opretholde en tilstand af abstraktion.
I The Script står kunsten at lade som om på scenen; at læne sig ind i en tankestrøm, der manifesterer sig gennem dagdrømmeri til dans og udfoldelsen af potentielle scenarier. I hjertet af forestillingen navigeres dans som materiale skabt af at besidde imaginære scenarier og som en suggestiv metode til at generere nye scenarier — et rum, hvor fiktion opstår, virkelighed udvides, og længsel tager form. Værket rummer en ambivalens og skaber atmosfærer og performative betingelser, der transporterer beskueren ind i flere realiteter, hvor det episke og det hverdagslige, det virkelige og det fiktive sameksisterer. Forestillingen bærer en blid antydning af at vidne et andet menneskes hemmelighed, som om man kigger ind i de intime situationer, der udgør romantikken ved at leve.
Kort bio
Julia Müller arbejder med dans og bor mellem Wien og Stockholm. Hun har en bachelor i Dans og Koreografi fra Den Danske Scenekunstskole (2019) og studerer (indtil foråret 2026) sin master i Koreografi ved SKH i Stockholm hos Jennifer Lacey. Julia arbejder med egne projekter og i gruppen maria mercedes, samt for koreografer såsom Krõõt Juurak, Kristina Dreit og Elizabeth Ward. Hun modtog et stipendium for Musik og Scenekunst fra Østrigs Kulturministerium (2021) og et danceWEB stipendi ved ImPulsTanz (2021). I 2023 var hun en del af dansegruppen PARASOL ved Tanzquartier Wien. Hendes arbejde har været vist på brut Wien, Tanzquartier Wien, WUK, Bridging Cologne, Močvara Gallery, KEX Kyoto, Kunstverein Eisenstadt, og Haus.Wien.
Ottavia Cantenacchi, danser og koreograf, studerede samtidsdans ved Scuola del Balletto di Toscana. I 2019 dimitterede hun i Scenografi fra Urbino Fine Art Academy, og undervejs var hun udvekslingsstudent ved Vilnius Art Academy. I 2022 tog hun sin BFA i Dans og Koreografi fra Den Danske Scenekunstskole. Hun har optrådt for Masako Matsushita, Maria Francesca Guerra, Samuel Feldhandler, Snorre Elvin, Renan Martins, Matija Ferlin, Doris Uhlich, Iván Pérez og Aske Thiberg. I 2023 arbejdede hun som lærling ved Dance Theatre Heidelberg (med Iván Pérez) og Danish Dance Theatre (med Marina Mascarell). Hun har skabt Glory was at the fingertips (2019), A Bridge/in case you will forget (2020, produceret af HangartFest) og godsibb (2022). I 2024 deltog hun ved Vetrina della giovane danza d’autore eXtra med soloen Gossip Body. Hun har et igangværende samarbejde med Ella Östlund med projektet YOUR HEART OUT. Hun er aktuelt tilmeldt MFA i Koreografi ved Den Danske Scenekunstskole.
