Don’t pay your debts

Forstillinger 7.3 + 8.3 2024 at Husets Theater + 04.6 + 05.6 Sommerstart Festival 

𝗢𝗠 𝗙𝗢𝗥𝗘𝗦𝗧𝗜𝗟𝗟𝗜𝗡𝗚𝗘𝗡
Frygten for nye økonomiske sammenbrud er et konstant ubehag og Liebmann/Barkan prøver at klæde os ordentligt på til det næste chok, ved at kikke på vores forståelse af økonomien og det råderum vi muligvis har eller ikke har.
𝗗𝗼𝗻’𝘁 𝗣𝗮𝘆 𝗬𝗼𝘂𝗿 𝗗𝗲𝗯𝘁𝘀 er en triviel workshop for seriøse mennesker. En performance, der trænger ind i, afslører og håner hyperobjektet ØKONOMI, der styrer vores liv og truer vores fælles fremtid. Andreas Liebmann og Boaz Barkan fortsætter deres workshop-performance-serie, og opdager denne gang økonomiens poetik.

 

om LIEBMANN/BARKAN (CH/IL/DK)

Liebmann og Barkan har i flere år samarbejdet om at udvikle performances, der adresserer lokale og internationale problemstillinger. Begyndende med ’Tårnby Får Besøg’, en performancefilm med og af Tårnbyboere, der genopførte Hollywood-filmen E.T. Senere udviklede de en række performances med titlen ‘Total international (Local)’ (i samarbejde med Teater Får302 og udvalgt til Det Frie Felts Festival) for at adressere kunstnerens rolle og identitet som lokal og international agent. Deres performances er deltagelsesorienterede og inkluderende på forskellige niveauer, og er forankret i eksperimentel performance

Tidligere har Andreas Liebmann bl.a. iscenesat David Graebers ‘Debts – the first 5000 years’ sammen med Theater Freiburg og Schauspiel Stuttgart, som blev udråbt til at være en af de ti bedste forestillinger i Tyskland ifølge Nachtkritik- Theatertreffen.

Barkan er i øjeblikket ved at færdiggøre ‘Kend Dig Selv’, en forestilling om internaliseret racisme og islamofobi, og ‘Familiedansen’, der iscenesætter rigtige familier til en danseforestilling.